Kontingentregler i Næstveds Motorklubs MC-afdeling - for dem med kørelicens
Formål:
Formålet med disse kontingentregler er at sikre, at ALLE Næstveds Motorklubs MC afdelings aktive kørerlicensindehavere, hjælper med den praktiske løsning af de opgaver, der knytter sig til det at drive en klub og en motorbane. Således er det fremtidigt ikke kun en "hård kerne" af mennesker, der skal lave alt arbejdet for os andre - DU skal også være med. Hvis vi alle hjælper til og løfter i flok, bliver byrden meget mindre og du får Danmarks bedste motocrossklub.
§ 1
Disse kontingentregler gælder alle kørere i Næstveds Motorklub, der har indløst et MC-kørerlicens. Klubbens almindelige kontingent kr. 380,00 fastholdes indtil næste generalforsamling. Hertil kommer forpligtelser, som anført herefter.
§2
Som licenskører i klubben er du forpligtet til at deltage i mindst 15 timer + 1 flagpost dag á 5 timer altså i alt 20 timer i løbet af et kalenderår.
Hvis der er flere licenskørere på samme bopæl (familie = far, mor og børn under 14 år) skal der løses opgaver således: Familien deltager i 20 timer og yderligere deltager børn under 14 år i 5 timer
Eksempel: Far og 1 søn under 14 år er licenskørere = 25 timer (flere licenskørere i familien)
Eksempel: Far og 2 sønner under 14 år er licenskørere = 25 timer (flere licenskørere i familien)
Eksempel: Søn under 14 år er licenskører = 15 timer (en licenskører i familien)
§ 3
Det er ikke afgørende, at det er dig som licenskører, der udfører arbejdet. Et familiemedlem eller anden repræsentant kan gøre det for dig. Dog er du som licenskører ansvarlig for, at arbejdet udføres til klubbens/gruppeformandens tilfredsstillelse.
§4
Arbejdet består hovedsagligt i det klubben skal have udført, men der vil også være grupper med faste opgaver som du kan tilmelde dig.
§ 5
Der er mødepligt til de dage og de aktiviteter, du har tilmeldt dig og det er af største vigtighed at du:
- MØDER OP og møder til tiden (ellers "lukker ventezonen")
- Sørger for, at din tilstedeværelse registreres hos den ansvarlige fra start til slut
- Respekterer beslutninger og viser hensyn til alle omkring dig
Arbejder - og ikke udfylder tiden med "snak". Selvfølgelig skal vi hygge os - bare ikke hele tiden.
Udfører dine opgaver grundigt og samvittighedsfuldt som en god kammerat.
Den ansvarlige for dagen noterer ved arbejdsdagens slutning, om du har levet tilfredsstillende op til dine forpligtelser for dagen.
§ 6
Dette er et forhåbentligt fuldstændigt overflødigt punkt - men vi skriver det for at undgå misforståelser:
Hvis du ikke lever tilfredsstillende op til dine forpligtelser overfor klubben, skal du betale kr. 130,00 for hver manglende arbejdstime, før du kan forny dit DMU licens det efterfølgende år.
Du skal vide Danmarks Motor Union støtter op om disse regler og nægtelse af licensudstedelse kan blive aktuelt, hvis licenskøreren er i kontingentrestance til klubben.
§ 7
Ønsker du at "frikøbe" dig for dine forpligtelser, ved at betale ekstra kr. 2.000,00, skal dette gøres inden 1/3 eller i forbindelse med licensindløsningen. Det vil klubben vise positiv forståelse for - mest fordi du giver besked fra starten og klubben dermed ved besked om hvor mange arbejdstimer, der kan disponeres over.
§ 8
For nye medlemmer, der indløser kørerlicens efter den 1.7 i et kalenderår, eller et indslusningslicens for hele året, arbejder man blot 10 timer.
§ 9
Der vil som udgangspunkt ikke være forplejning på arbejdsdage. Tag derfor selv madpakke med.
§ 10
Disse regler er lavet med gode ønsker og hensigter for alle parter. Reglerne vil løbende blive tilrettet, hvis der opstår uhensigtsmæssigheder.
Hvis du får en dårlig oplevelse på en af dine arbejdsdage, så meld tilbage til den ansvarlige på dagen eller til en i bestyrelsen. Vi kan alle sammen forbedre os og lære af vores egne og hinandens fejl.
|
Priser for NMK motocross 2011
|
|
Medlemskab af Næstved Motor Klub:
Træningsgebyr medlemmer:
Træningsgebyr for ikke medlemmer:
Licenspriser motocross:
Maxi-licens
Internationalt A:
Nationalt A:
Nationalt B:
Nationalt C:
Mini-licens
Internationalt:
Nationalt:
Micro-licens:
Træningslicens (alle maxi):
gælder på alle DMU godkendte baner
Indslusningslicens (alle):
Gælder ved 1. indmeldelse kun til træning.
Classic-licens:
Husk du skal være medlem af en DMU godkendt klub før du kan indløse kørelicens! |
380 kr. årligt
50 kr. pr. træning
100 kr. pr. træning
4810 kr. årligt
2620 kr. årligt
1960 kr. årligt
1960 kr. årligt
1350 kr. årligt
750 kr. årligt
680 kr. årligt
1250 kr. årligt
100 kr. gælder 1 år - kun i NMK.
690 kr. årligt
|
|
For andre licens typer Tryk Her.